At turde
Failed to add items
Add to Cart failed.
Add to Wish List failed.
Remove from wishlist failed.
Adding to library failed
Follow podcast failed
Unfollow podcast failed
Audible Standard 30-day free trial
Buy for $20.41
-
Narrated by:
-
Morten Rønnelund
-
Anders Fogh Rasmussen
Anders Fogh Rasmussen – Danmarks statsminister fra 2001 til 2009 og NATOs generalsekretær fra 2009 til 2014 – fortæller her om tiden fra han blev medlem af Folketinget til han i dag rådgiver virksomheder og regeringer over hele verden og arbejder med at udbrede frihed og demokrati.
"At turde" giver et enestående indblik i Anders Fogh Rasmussens tanker og bevæggrunde i hans politiske virke. Han fortæller åbent om glæder og frustrationer, ærgrelser og sejre både i Folketinget og i NATO. Oplevelserne dokumenteres af nedslag i hans dagbogsnotater og taler.
De begivenhedsrige år som statsminister i Danmark udgør én del af bogen. Anders Fogh Rasmussen fortæller om den velplanlagte regeringsovertagelse i 2001, om krigene i Afghanistan og Irak, om Muhammedkrisen, om østudvidelsen, om udviklingen i dansk politik og om politiske allierede og modstandere.
En anden del handler om verdens stormagter, som de har udviklet sig de senere år. I et kapitel om Rusland fortæller Anders Fogh Rasmussen om sine møder med Vladimir Putin, bl.a. i 2009, hvor Putin opfordrer til, at NATO opløses på lige fod med Warszawapagten. Han fortæller om Kina, som Vesten i dag må se på i et nyt lys, og om den vigtige alliance med USA, hvor Fogh stadig har nære relationer til tidligere præsidenter og nuværende politikere.
I bogens sidste del tegner Anders Fogh Rasmussen linjerne op i den globale politik i dag og giver sine bud på, hvad der skal til for at opnå fred og frihed i verdens brændpunkter.
Erindringerne er ledsaget af et enestående billedmateriale, der dokumenterer mange af de vigtige møder og begivenheder, der udgør rammen for historien.
©2025 Anders Fogh Rasmussen, Gyldendal (P)2025 Gyldendal