Ældgamle farer gør os stadig mest bange

Får slanger og højder det til at løbe dig koldt ned ad ryggen? Så er du langt fra alene. Et nyt studie viser, at nogle former for frygt stadig rammer kroppen hårdere end andre.
Det skriver den videnskabelige non-profit-organisation PLOS på baggrund af det nye studie udgivet i deres tidsskrift PLOS One.
Forskere fra blandt andet Charles University i Tjekkiet har undersøgt, hvordan 119 personer reagerede på billeder af både gamle (evolutionære) og moderne farer, for at teste om der var forskel på, hvad vi er mest bange for.
Forskerne arbejdede med fire typer trusler:
Giftige slanger - gamle (evolutionære)
Højder - gamle (evolutionære)
Skydevåben - moderne
Luftbåren sygdom - moderne
Deltagerne fik også vist billeder af blade fra træer som kontrol, så der var noget neutralt at sammenligne med.
Imens målte forskerne hudens modstand mod elektrisk strøm. Når vi sveder, falder modstanden i huden, og det bruges som et tegn på, at kroppen reagerer på frygt. Desuden blev deltagerne bedt om selv at vurdere, hvor bange de var for de forskellige farer.
Alle typer af trusler fik forsøgsdeltagernes kroppe til at reagere mere end de neutrale billeder. Men forskerne oplevede forskelle i styrken af reaktionerne.
De fandt at,
Højder og giftige slanger udløste de mest intense fysiologiske reaktioner
Skydevåben og luftbåren sygdom udløste mindre intense reaktioner
Ifølge forskerne peger resultaterne dog ikke på en simpel opdeling mellem gamle (evolutionære) og moderne farer. Reaktionerne på højder og slanger var nemlig forskellige på flere punkter, selv om begge regnes som evolutionære trusler.
For eksempel udløste billeder af højder de hyppigste kropslige reaktioner blandt deltagerne, selvom deltagerne selv vurderede, at slanger var den fare, der fremkaldte størst frygt.
Det kan ifølge forskerne tyde på, at kroppen reagerer mere automatisk på slanger, uden at vi nødvendigvis selv er bevidste om det
Forskerne understreger samtidig, at studiet har begrænsninger. Målingerne af hudens reaktion sker relativt langsomt, så nogle reaktioner kan have overlappet hinanden.
Derfor peger forskerne på, at der er behov for mere forskning, for bedre at forstå hvordan vi reagerer på forskellige trusler.