3 grunde til, at vild natur kan gavne både klima, klart vand og kællingetand

Når jeg en sjælden gang imellem får gjort alvor af at hente ungerne tidligt i daginstitution og skole, er noget af det bedste, jeg og ungerne ved, at smøre knækbrødshapsere med ost og servere et koldt glas mælk til.
På den måde nyder jeg, ligesom mange andre, godt af de gode fødevarer, vi producerer i Danmark.
Samtidig bidrager jeg desværre også til at forværre to af de mest markante kriser, vi lige nu står i, nemlig klimakrisen og biodiversitetskrisen.
Når landmanden dyrker hvede til mit knækbrød, og i særdeleshed når han dyrker mad til de køer, der producerer mælk, så lægger han – og indirekte jeg, gennem mit forbrug – beslag på enorme andele af vores landskab.
Faktisk er omkring 60 procent af det danske landskab under plov.
Vi danskere har over århundreder omlagt langt størstedelen af vores landskab fra vilde naturlige skovlandskaber med masser af lysninger holdt åbne af vilde dyr og rindende vand til ensartede flader med land- og skovbrug.
Vores intensive arealanvendelse presser ikke kun naturen, men er den næststørste kilde til drivhusgasser i atmosfæren. De to kriser hænger altså sammen på kryds og tværs.
Det har jeg sammen med en god håndfuld forskerkolleger skrevet en bog om; 'Vild natur – den glemte løsning på klimakrisen'.
Mens mere vild natur er den eneste løsning på at vende biodiversitetskrisen, så tænker de fleste nok nærmere på at plante træer eller rejse vindmøller, når man skal nævne klimaløsninger.
Jeg opsummerer nedenfor 3 centrale pointer fra bogen om, hvorfor genskabelse af vild natur i det danske landskab også kan bidrage til at løse de klimaudfordringer, vi står overfor.
1. Al omdannelse af landbrugsjord til noget mindre intensivt er godt for klimaet
Men først: Hvad ligger der i ordene 'vild natur' og 'naturbaserede løsninger'?
Vild natur er natur, der får lov at udfolde sig på egne præmisser – kort sagt: at give slip. Grundet vores mangeårige forarmelse af naturen i Danmark, vil det dog ofte være nødvendigt at give naturen nogle 'redskaber' tilbage, for at den kan klare sig selv og udvikle sig på egen hånd.
Ved at genskabe dynamiske processer, der har skabt betingelserne for biodiversitet over millioner af år, hjælper man den vilde natur på vej.
I Danmark handler det særligt om at få genskabt vandets naturlige bevægelse i vores hårdt drænede landskaber og at sætte store planteædere ud - initiativer, der nogle gange kaldes genforvildning eller 'rewilding'.
Naturbaserede løsninger indebærer typisk også genetablering af natur, men her er fokus på, hvilke samfundsmæssige problemer genskabelse af naturlige dynamikker kan være med til at løse, udover at være til gavn for biodiversiteten, eksempelvis konsekvenser af klimaforandringerne såsom oversvømmelser.

Til underkategorien naturbaserede klimaløsninger regner man typisk tiltag, der kan bidrage til at mindske selve klimaforandringerne, for eksempel ved at mindske udledningen af drivhusgasser fra tørvejorder, eller ved at suge drivhusgasser ud af atmosfæren og ned i træers blade, stammer og rødder.
En stor del af klimapotentialet ved de fleste naturbaserede løsninger ligger i de drivhusgasudledninger, man sparer ved at stoppe den intensive landbrugsdrift, især på drænede lavbundsjorder, men også for de tørre højbundsjorder.
Derfor er klimapotentialet ved omlægning til vild natur typisk sammenligneligt med alternative arealanvendelser på tidsskala på årtier, for eksempel rejsning af produktionsskov – altså skov, der plantes med det formål at skulle høstes 30-60 år senere afhængigt af træsort – og i visse tilfælde er potentialet større.
Eksempelvis er det vigtigt at få genskabt naturlig hydrologi ved at hæve grundvandsstanden, når man udtager lavbundsjorder, for at få de nødvendige drivhusgasreduktioner, hvilket typisk gør det uforeneligt med ekstensive produktionsformer.
Derfor er vild natur en god løsning på vådlagte arealer. Derudover suger vild natur ligesom produktionsskove kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i landskabet, både over og under Jorden....