Findes der en læsekrise blandt danske børn og unge?

"Børn og unge skal have læselysten tilbage."
Sådan lød det fra Jakob Engel-Schmidt (M), da han som kulturminister tidligere på året præsenterede en ny litteraturhandlingsplan.
Den politiske plan kom i kølvandet på en langstrakt debat om en 'læsekrise' blandt danske børn og unge.
En krise, som både Jakob Engel-Schmidt og SVM-regeringens undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har talt om som et faktum i medier som Politiken og Berlingske.
Men er danske børn og unges lyst- og evner til at læse så ringe, at vi kan tale om en læsekrise?

Det er forskere uenige om.
Ja, der findes en læsekrise blandt danske børn og unge, siger læseforsker og lektor Simon Skov Fougt til Videnskab.dk.
Nej, siger en gruppe forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning.
Uenigheden handler blandt andet om temperament, siger forskerne. Men den er også mere grundliggende og teknisk.

Vi har talt med følgende forskere:
Anna Karlskov Skyggebjerg, centerleder og seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning.
Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning.
Simon Skov Fougt, lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelsen ved Aarhus Universitet.

Når forskere og politikere taler om en 'læsekrise' blandt danske børn og unge, drejer det sig om to ting:
Læseevner: Hvor gode er de til at læse og forstå, hvad de læser.
Læselyst: Hvor glade er de for at læse.
Vi starter med læseevner. Siden 2001 er der blevet gennemført to internationale læseundersøgelser i Danmark:
PISA-testen, der første gang udkom i 2000 herhjemme. Den gennemføres hvert tredje år og tester primært elever i 9. klasse - i nogle tilfælde også 8. og 10. klasser.
PIRLS-testen, som Danmark for første gang deltog i tilbage i 2006. Den gennemføres på 4. klassetrin hvert femte år.
I Danmark har vi målt de dårligste resultater af elevernes læseevner i seneste version af begge undersøgelser.
Det er svært ikke at se de historisk dårlige resultater som udtryk for en læsekrise, siger Simon Skov Fougt, der leder PIRLS-undersøgelserne herhjemme.
"Og den tendens, vi ser, er, at der er flere svage læsere, som læser endnu dårligere," tilføjer han.
Da debatten om læsekrisen huserede i 2025, satte seks forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning sig for undersøge, hvad der var op og ned.
I august 2025 udgav forskerne et videnskabeligt notat med titlen 'Læsekrise eller ej?', hvor de gennemgik viden på området.
Her skriver forskerne, at de ikke kan "genfinde den læsekrise, som mediedebatten i en periode var præget af."
"Ja, der er nogle fald i læsekompetencerne," siger Anna Karlskov Skyggebjerg, én af forskerne bag notatet, men pointerer så:
Vi ved ikke, om det er en vedvarende udvikling - eller om den vender igen. De historisk dårlige resultater kom på bagkant af corona-krisens hjemmeundervisning og kan være et udslag af denne.
En anden undersøgelse, kaldet PIAAC, viste i 2024, at de unge voksne (16-24-årige) i Danmark faktisk er blevet bedre til at læse de seneste 10 år. Så det peger i anden retning.
Læseevnen har ligget på et stabilt niveau, siden vi begyndte at måle i start 2000'erne, så der er ikke tale om store og dramatiske udsving eller et nyt og akut opstået problem.
Uenig
Men Simon Skov Fougt er uenig i denne udlægning.
For det første ser han netop en vedvarende udvikling, når han kigger på undersøgelserne over tid.
"Corona bliver ofte nævnt som en faktor, men det tyder på, at faldet har været undervejs tidligere og har været vedvarende," siger Simon Skov Fougt.
Til pointen om, at faldet ikke er dramatisk og har ligget på et jævnt niveau, siger læseforskeren:
"Hvis man bruger den logik og definition, så kan vi heller ikke sige, at vi har en klimakrise. Både den og læsekrisen er en langvarig tilstand, der er blevet forværret. Og så er det vel en krise."
Læselysten - en svær nød
Det var uenighederne om læseevnerne. Men hvordan står det til med de unges læselyst?
Ifølge forskerne er det en lidt sværere nød at knække.
Anna Karlskov Skyggebjer...