I teorien Podcast By Anders Ruby Brian Benjamin Hansen Henrik Jøker Bjerre cover art

I teorien

I teorien

By: Anders Ruby Brian Benjamin Hansen Henrik Jøker Bjerre
Listen for free

Hver dag kunne der laves en ny teori, der var værd at tænke over. Der opstår små brud og forskydninger i samtaler og skrifter og værker, som ikke altid samles op, men som rummer sandheder, der kunne få os til at se verden på en ny måde. Måske endda lave vores liv om. ”I teorien” handler om at samle disse indbrud op og lytte til det, der allerede er blevet tænkt, men som ingen endnu har hørt. Kan man være ensom uden at vide det? Er det umuligt at komme for sent? Hvor mange gange fødes vi? Vi åbner døren til de rum, sådanne spørgsmål møblerer.


”I teorien” er en serie af samtaler mellem Anders Ruby, Brian Benjamin Hansen og Henrik Jøker Bjerre, der alle er medlemmer af Institut for Vild Analyse. Samtalerne foregår i rum, der summer af tale, og undersøger hver gang en tanke eller en teori, som kan forekomme at være stukket af fra sproget.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Anders Ruby
Philosophy Science Social Sciences
Episodes
  • Priser
    Mar 14 2026
    Der er priser overalt. Fra Academy Awards til årets kassemedarbejder. Hvad er det med alle disse priser, og hvor går grænsen mellem en pris og en konkurrence? Vi undersøger prisernes ideologiske betydning og spørger, om pris-inflationen er et symptom på en form for hyper-sublimering, hvor alt skal gøres exceptionelt, fordi intet længere er værd at kæmpe for.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    56 mins
  • Optimisme: Troels Lund og moshpitten
    Dec 22 2025
    Når nogen skråsikkert hævder at være enten optimist eller pessimist, er der grund til at være på vagt. Ofte er den største optimist hemmeligt melankoliker og den mest pessimistiske i virkeligheden ganske godt tilfreds. Måske er det derfor, det virker troværdigt, når nogen viser begge sider? Som heavy metal-koncerterne, hvor lyrikken og musikken er ekstremt mørk og tiltroen til fællesskabet samtidigt massiv. Eller som da Troels Lund Poulsen blev afsløret i at være blevet instrueret i at smile og ligne en vinder. Vi undersøger, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt, og hvad man gør, hvis man vil arbejde sig hen imod en genuin optimisme.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    1 hr and 1 min
  • Åndelig oprustning
    Nov 28 2025
    Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med nedskæringen af humaniora? Vi diskuterer ånden som rustning og ånden som sommerfugl - og foretrækker det sidste billede med den kvalifikation, at en sommerfugl er resultatet af en brutal metamorfose.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    55 mins
No reviews yet