Episodes

  • Der er plads til mange under Mettes skørter
    Mar 23 2026

    Valgkampen er ved at være slut. Kaaber og Karker gør status. Der er udsigt til et gevaldigt sammenrend i en midterregering under Mette Frederiksens skørter. Taberne er dem, der håbede på at slippe af med Mette Frederiksen og give fødsel til en borgerlig renæssance. Vælgerne placerer Lars Løkke Rasmussen lige der, hvor han gavner sig selv mest.

    Show more Show less
    33 mins
  • Danskerne kan få en taber til statsminister
    Mar 20 2026

    Mette Frederiksen ligger fortsat til det dårligste valg for S i 100 år. Absurd hvis en så udpræget taber, som Mette F. skal kunne fortsætte som statsminister, mener Kaaber og Karker, som forventer, hun trækker en kanin op i weekenden. Borgernes Parti har fremgang og kurs mod Folketinget. Lars Boje vil tage fornuftige folk med sig ind. Ikke meget klovnebus på de øverste hylder.

    Show more Show less
    26 mins
  • Er Mona Juul 'ekstrem konservativ?
    Mar 19 2026

    Et fornuftigt og afbalanceret økonomisk udspil fra K med lavere skat og mindre bureaukrati kalder den konservative leder selv 'ekstremt konservativt'. Berlingske Tidende kalder de konservatives finansiering 'gakke-lak'.

    Dansk Folkeparti vil skære nye statsborgere ned fra 5.000 til 250. Det finder venstrefløjen både gakke-lak og ekstremt. Valgkampen er på vej ind i slutfasen.

    Show more Show less
    33 mins
  • Kønsmagtens kredsløb
    Mar 19 2026

    Der eksisterer et påfaldende personsammenfald blandt feministiske aktører i ngo'er, partier og forvaltning, som kalder på opmærksomhed. Dette afsnit af Kulturkampen dykker ned i den feministiske økologi i Danmark og finansieringen af de mange aktivistiske grupper og organisationer. Der er tale om feminisme for milliarder.

    Når organisationer er medlemmer hos hinanden; når offentlige midler cirkulerer mellem partier og interessegrupper, og når aktivister efter sigende lærer embedsværket at omgå lovens intention, er der så stadig tale om ligestilling? Eller om et lukket magtsystem?

    I denne episode af Kulturkampen undersøger jeg sammen med min gæst Torben Haugaard fra Manderådet påstanden om, at feminismen i Danmark er en organisatorisk struktur, som præger partier, forvaltning og familieret på bekostning af mænds retssikkerhed.

    Feminismen er ikke blot en idé. Den er et kredsløb. Af magtfulde kvinder. Det er ikke en konspiration. Det er den sociale virkelighed.

    Show more Show less
    58 mins
  • DF's udlændingeudspil med fornuft og retning
    Mar 18 2026

    DF har i går fremlagt en række politikforslag, som griber fat om det væsentlige og anviser løsninger i udlændingepolitikken. Udlændinge skal afkobles velfærdssamfundet og adgang til permanent opholdstilladelse skal afskaffes. Generelt kører valgkampen dog på lavt blus uden de store dramaer. Pilen peger stadigvæk på Rødt.

    Show more Show less
    27 mins
  • Prisen på grisen
    Mar 19 2026

    Hvad er egentlig op og ned? Er dansk landbrug uretfærdigt udskældt – eller har vi vendt det blinde øje til dyrenes lidelse? Konservativ Ungdom dykker ned i dyrevelfærd sammen med Sebastian Klein. Vi taler om grisen som dyr, om grænserne for, hvad vi kan tillade os. Hvor går grænsen for et “godt nok” dyreliv – og er vi selv en del af problemet?

    Værter: Marie Sinding Olsen og Wilhelm Thomsen fra Konservativ Ungdom

    Gæst: Sebastian Klein

    Show more Show less
    39 mins
  • Kan valget vindes i provinsen?
    Mar 17 2026

    Støjberg leverer gedigen politik på partiets kerneområde - landdistrikterne. Meget af det ligner dog gammeldags DF-politik. Troels Lunds økonomiske plan er designet til at berolige socialdemokrater i by og på landet med en meget større offentlige sektor og kun få skattelettelser. Der er virkelig langt mellem snapsene på det borgerlige valgbord.

    Show more Show less
    28 mins
  • Det blå skæbnefællesskab
    Mar 17 2026

    Martin Kyed har brugt tre år på at gentænke den politiske kampplads og skrive et idékatalog til den borgerlige kulturkamp. Hvis ikke liberale og de konservative finder sammen, vil socialdemokratismen fortsætte med trænge det borgerlige Danmark i defensiven med hjælp fra de røde statsmedier og vinde endnu flere folketingsvalg.

    Nu står de blå partier i 11. time. De har næppe tid til at læse den omfangsrige bog. Men den kan tjene som inspiration, uanset om de taber eller vinder den 24. marts.

    Martin Kyed gæster studiet til en samtale om bogens pointer, herunder hans teser om forsvarspolitik, boligpolitik og statsmediernes rå og kolde materialisme, der rimer så godt på socialisme.

    Han bliver også bedt om at forklare, hvorfor der ikke står ret meget om indvandringskomplekset og Danmarks forandrede demografi i bogen.

    Martin Kyed: Et borgerligt Danmark. Gentænkning af den politiske kampplads 281 sider, 199 kr. Munch & Lorentzen

    Show more Show less
    59 mins