• Den blå ugle i kulminen - private credit: Den nye subprime?
    Mar 25 2026

    Krigen i Iran dominerer nyhedsbilledet. Oliepriserne stiger. Markederne ryster.

    Men under overfladen ulmer en anden krise - en, der var under opbygning længe før de første bomber faldt over Teheran.

    Private credit - direkte lån fra kapitalfonde og asset managers til virksomheder uden om bankerne - er vokset til at blive en stor aktivklasser.

    Nu ser det ud til, at regningen fra en årrække med løse udlånsstandarder og for mange penge jagtet for få gode lån er ved at forfalde. Og krigen i Iran gør det hele mere eksplosivt.

    Store navne begrænser udtræk. Goldman Sachs' CEO advarer direkte i sin årlige aktionærskrivelse. Blue Owl - et af sektorens flagskibe - er i frit fald på børsen. Og bankerne sidder med massiv eksponering mod de samme firmaer, der allerede kæmper med AI-disruption og stigende gæld.

    Er private credit den nye subprime eller er frygten overdrevet? Det tager Steffen Dam og Lars Christensen fat på i dette afsnit af Makropuls.

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    48 mins
  • Trumps krig, TACO og den regning som Europa kommer til at betale
    Mar 11 2026

    Natten til den 28. februar gik USA og Israel i krig med Iran. Khamenei blev dræbt. Hormuzstrædet er lukket. Og Wall Street håber stadig på TACO - at Trump som altid bakker ud og erklærer sejr.

    Men denne gang er det anderledes. Man kan ikke TACO sig ud af en krig. Skaden er sket. Og selv hvis Trump i morgen siger, at nu er det slut og tropperne kommer hjem - så er risikopræmierne stadig højere, forsikringerne stadig dyrere, og energipriserne et helt andet sted end før den 28. februar.

    Regningen lander ikke primært i Washington. USA sælger olie. Europa køber den. Det kan man allerede se i euroen.

    I dette afsnit af Makropuls spørger økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam: hvad koster en krig, ingen europæere blev spurgt om? Hvad gør en dansk CFO, når gasprisen stiger med 40%? Og hvem vinder egentlig - ud over Putin?

    Svaret på det sidste overrasker måske.

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    1 hr and 9 mins
  • AI tager dit job — og andre forkerte dommedagsprofetier
    Feb 25 2026

    Microsofts AI-chef siger, at kunstig intelligens automatiserer de fleste kontorjobs inden for 18 måneder. Samtidig viser en stor undersøgelse, at 90% af virksomhederne siger, at AI endnu ikke har gjort nogen forskel for deres produktivitet. Nogen lyver — men hvem?

    I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i AI-paradokset. Softwareaktier oplever det største ikke-recessionsrelaterede fald i over 30 år, AI-chefer lover guld og grønne skove (og dommedag for de kontoransatte), og alligevel kan ChatGPT ikke finde ud af, at man skal have bilen med, når man skal vaske den.

    Lars forklarer, hvorfor AI-agenterne ikke er gratis, selvom de aldrig brokker sig over maden i kantinen - de skal bare betales i energi og chips i stedet for løn. Og hvorfor den britiske stjerneøkonom John Maynard Keynes for 100 år siden forudså, at vi kun ville arbejde 15 timer om ugen, men tog fejl, fordi vi hellere vil have nye telefoner end fri om fredagen.

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    57 mins
  • Kevin Warsh og kampen om Federal Reserve
    Feb 11 2026

    Trump kalder ham "one of the GREAT Fed Chairmen, maybe the best". Nobelprisvinder Paul Krugman kalder ham en politisk vejrhane. Tidligere finansminister Larry Summers har kaldt hans pengepolitiske analyser for det mest forvirrede, han har læst.

    Den 30. januar nominerede Trump den 55-årige Kevin Warsh som ny chef for Federal Reserve. Nomineringen falder midt i en kriminalefterforskning af den siddende Fed-chef Jerome Powell og en senatsblokkade, der kan forhindre Warsh i overhovedet at blive bekræftet.

    I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele historien. Hvem er manden, der er gift ind i Trump-vennekredsen via Lauder-familien – som også har en forbindelse til Grønland? Hvad sagde han i sin store IMF-tale – og hvad sagde han ikke? Og er vi ved at gentage 1970'erne, da Nixon pressede sin Fed-chef til at trykke penge og skabte årtiers inflation?

    Lars' vurdering: Warsh's diagnose af problemerne i amerikansk pengepolitik er i store træk rigtig. Men han leverer ingen beskrivelse af, hvad han vil sætte i stedet.

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    57 mins
  • Carneys verden: Dollaren mister sine allierede
    Jan 28 2026

    En grønthandler i kommunisttidens Tjekkoslovakiet sætter et skilt i vinduet: "Proletarer i alle lande, foren jer!" Han tror ikke på det. Ingen gør. Men alle gør det alligevel - fordi systemet kræver det.

    Sådan beskriver Canadas premierminister Mark Carney den regelbaserede verdensorden i en tale, der fik stående ovation i Davos og fik Trump til at eksplodere på sociale medier dagen efter. I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam dig igennem talen, som Carney selv skrev på flyet fra Beijing til Schweiz – og som måske tegner konturerne af en ny verdensorden.

    For hvad sker der, når grønthandleren tager sit skilt ned? Når de lande, der har holdt dollaren oppe, begynder at spørge, om det stadig er besværet værd? Når Akademikerpension sælger sine amerikanske statsobligationer, og dollaren falder?

    Carney var centralbankchef i to lande og har 15 år i Goldman Sachs i bagagen. Han ved, hvordan det globale finansielle system fungerer – og han siger nu, at det er tid til at diversificere væk fra USA. Ikke som straf, men som forsikring.

    Trump taler om at tage Grønland. Carney taler om, at "middle powers" må finde sammen. Hvem af dem beskriver den verden, vi faktisk lever i?

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    1 hr and 2 mins
  • Trump ryster verdensordenen, men ryster han også økonomien?
    Jan 14 2026

    De første uger af 2026 har været vanvittige. USA har bortført Venezuelas præsident, Iran er i flammer, og den amerikanske præsident truer med militær intervention mod dansk territorium. Og så kom nyheden, der virkelig bekymrer investorerne: Jerome Powell afslørede, at justitsministeriet truer ham personligt med kriminelle anklager for at sætte renten baseret på faglige vurderinger frem for præsidentens ønsker.

    I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og Steffen Dam den geopolitiske temperatur – fra Caracas til Teheran til Nuuk. Hvorfor reagerer markederne næsten ikke på invasioner og regimeskift, men vågner op, når centralbankens uafhængighed trues? Er NATO ved at krakelere? Og hvad betyder alt dette konkret for danske virksomheder med milliarder eksponeret mod det amerikanske marked?

    Lars forklarer, hvorfor han sammenligner situationen med en person der bliver ved med at smile gennem krise efter krise – indtil filmen pludselig knækker. Og han giver sit bud på, hvad danske CFO'er bør gøre lige nu for at forsikre sig mod det utænkelige.

    Paradoksalt nok har dansk økonomi det faktisk godt. Inflationen er under 2 procent, og der er udsigt til pæn vækst. Men den geopolitiske usikkerhed koster allerede nu – i form af ledelsesressourcer der bruges på risikovurdering frem for udvikling.

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    55 mins
  • Hvad bringer 2026 – her er vores lytteres prognoser
    Dec 31 2025

    Over 700 lyttere har deltaget i Makropuls' store nytårssurvey med 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og de finansielle markeder.

    Resultaterne er interessante: Hvad forventer lytterne om BNP-væksten i Danmark, Euroområdet, USA og Kina? Hvad tænker de om inflationsudsigterne? Er det tid til at sælge amerikanske aktier, og fortsætter fremgangen på det danske boligmarked?

    I denne udgave tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam en snak om, hvad 2026 bringer – og hvordan lytternes svar gør os klogere.

    Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

    Læs mere på howdendanmark.dk

    Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

    Ny episode hver 14. dag.

    Show more Show less
    1 hr and 3 mins
  • Polen – en økonomisk succeshistorie
    Dec 17 2025

    I denne udgave af Makropuls rettes blikket mod Polen - en af de mest markante økonomiske succeshistorier i Europa de seneste 30 år.

    Lars Christensen og Steffen Dam gennemgår Polens transformation fra kommunismens kollaps i 1989 til i dag, hvor landet har opnået stabil vækst, stærkere institutioner og stigende velstand. EU-medlemskabet i 2004 blev et afgørende vendepunkt, og Polen skilte sig ud under finanskrisen i 2008 som det eneste EU-land uden recession. I dag er Polen en central økonomisk partner for danske virksomheder.

    Afsnittets anden del handler om "wisdom of the crowds" og om, hvorfor kollektive forventninger ofte rammer mere præcist end eksperter.

    Det danner baggrund for Makropuls' nytårs-survey, hvor lytterne inviteres til at give deres bud på økonomien i 2026.

    Deltag i Makropuls' nytårs-survey her: https://www.howdengroup.com/dk-da/podcast