Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Podcast By Videnskab.dk cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Findes der en læsekrise blandt danske børn og unge?

    Findes der en læsekrise blandt danske børn og unge?
    Mar 25 2026
    "Børn og unge skal have læselysten tilbage."
    Sådan lød det fra Jakob Engel-Schmidt (M), da han som kulturminister tidligere på året præsenterede en ny litteraturhandlingsplan.
    Den politiske plan kom i kølvandet på en langstrakt debat om en 'læsekrise' blandt danske børn og unge.
    En krise, som både Jakob Engel-Schmidt og SVM-regeringens undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har talt om som et faktum i medier som Politiken og Berlingske.
    Men er danske børn og unges lyst- og evner til at læse så ringe, at vi kan tale om en læsekrise?

    Det er forskere uenige om.
    Ja, der findes en læsekrise blandt danske børn og unge, siger læseforsker og lektor Simon Skov Fougt til Videnskab.dk.
    Nej, siger en gruppe forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning.
    Uenigheden handler blandt andet om temperament, siger forskerne. Men den er også mere grundliggende og teknisk.

    Vi har talt med følgende forskere:
    Anna Karlskov Skyggebjerg, centerleder og seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning.
    Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning.
    Simon Skov Fougt, lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelsen ved Aarhus Universitet.

    Når forskere og politikere taler om en 'læsekrise' blandt danske børn og unge, drejer det sig om to ting:
    Læseevner: Hvor gode er de til at læse og forstå, hvad de læser.
    Læselyst: Hvor glade er de for at læse.
    Vi starter med læseevner. Siden 2001 er der blevet gennemført to internationale læseundersøgelser i Danmark:
    PISA-testen, der første gang udkom i 2000 herhjemme. Den gennemføres hvert tredje år og tester primært elever i 9. klasse - i nogle tilfælde også 8. og 10. klasser.
    PIRLS-testen, som Danmark for første gang deltog i tilbage i 2006. Den gennemføres på 4. klassetrin hvert femte år.
    I Danmark har vi målt de dårligste resultater af elevernes læseevner i seneste version af begge undersøgelser.
    Det er svært ikke at se de historisk dårlige resultater som udtryk for en læsekrise, siger Simon Skov Fougt, der leder PIRLS-undersøgelserne herhjemme.
    "Og den tendens, vi ser, er, at der er flere svage læsere, som læser endnu dårligere," tilføjer han.
    Da debatten om læsekrisen huserede i 2025, satte seks forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning sig for undersøge, hvad der var op og ned.
    I august 2025 udgav forskerne et videnskabeligt notat med titlen 'Læsekrise eller ej?', hvor de gennemgik viden på området.
    Her skriver forskerne, at de ikke kan "genfinde den læsekrise, som mediedebatten i en periode var præget af."
    "Ja, der er nogle fald i læsekompetencerne," siger Anna Karlskov Skyggebjerg, én af forskerne bag notatet, men pointerer så:
    Vi ved ikke, om det er en vedvarende udvikling - eller om den vender igen. De historisk dårlige resultater kom på bagkant af corona-krisens hjemmeundervisning og kan være et udslag af denne.
    En anden undersøgelse, kaldet PIAAC, viste i 2024, at de unge voksne (16-24-årige) i Danmark faktisk er blevet bedre til at læse de seneste 10 år. Så det peger i anden retning.
    Læseevnen har ligget på et stabilt niveau, siden vi begyndte at måle i start 2000'erne, så der er ikke tale om store og dramatiske udsving eller et nyt og akut opstået problem.
    Uenig
    Men Simon Skov Fougt er uenig i denne udlægning.
    For det første ser han netop en vedvarende udvikling, når han kigger på undersøgelserne over tid.
    "Corona bliver ofte nævnt som en faktor, men det tyder på, at faldet har været undervejs tidligere og har været vedvarende," siger Simon Skov Fougt.
    Til pointen om, at faldet ikke er dramatisk og har ligget på et jævnt niveau, siger læseforskeren:
    "Hvis man bruger den logik og definition, så kan vi heller ikke sige, at vi har en klimakrise. Både den og læsekrisen er en langvarig tilstand, der er blevet forværret. Og så er det vel en krise."
    Læselysten - en svær nød
    Det var uenighederne om læseevnerne. Men hvordan står det til med de unges læselyst?
    Ifølge forskerne er det en lidt sværere nød at knække.
    Anna Karlskov Skyggebjer...
    Show more Show less
    7 mins
  • Sex er bedst! Forskere finder hidtil ukendt problem ved kloning

    Sex er bedst! Forskere finder hidtil ukendt problem ved kloning
    Mar 24 2026
    Forestil dig, at du har en tegning, som du vil dele med alle, du kender. Du lægger den i en kopimaskine og tager én kopi. Men i stedet for at bruge originalen næste gang, tager du en kopi af kopien.
    Efter 10, 20 eller 50 kopier af kopien er tegningen mere utydelig og har prikker og streger, som ikke var der fra start.
    Det er præcis, hvad der sker, når man kloner dyr over mange generationer. Det viser et opsigtsvækkende nyt studie, der har været 20 år undervejs, og som afslører, at gentagen kloning har en øvre grænse.
    "Man troede tidligere, at kloner var identiske med originalen, men det er nu blevet opdaget, at dette ikke er tilfældet," lyder det fra studiets medforfatter Teruhiko Wakayama, professor ved Yamanashi University i Japan, til Videnskab.dk.
    Det er korrekt, at man hidtil har troet, at der mestendels var tale om epigenetiske ændringer, når man klonede – altså ikke ændringer i selve DNA'et, men i de knapper, der tænder og slukker for gener, og som opstår som følge af miljø og livsstil.
    Det er derfor ny viden, at der også i høj grad opstår mutationer i selve DNA'et, når man kloner. Det bekræfter Jan Bojsen-Møller Secher, lektor og ph.d. ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet:
    "Det er et spændende og relevant studie. Det er ikke noget, vi har haft så meget fokus på tidligere," fortæller lektoren, der selv forsker i dyrs reproduktion, og som har læst det japanske studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
    Ikke en evighedsmaskine
    Studiet finder, at kloning ikke er den evighedsmaskine, man kunne tro. Den japanske professor Teruhiko Wakayama og hans kolleger har i tidligere studier vist, at gentagen kloning – hvor en mus klones, og klonerne derefter klones igen – kan udføres i op til 25 generationer uden at påvirke afkommets helbred.
    Herefter vidste man ikke, hvordan det ville gå. Det ved man nu. For forskerholdet fortsatte deres eksperimenter i 20 år. Med det resultat, at man har fundet tre afgørende knæk i gentagen kloning:
    Efter 27. generation begynder fødselsraten at falde på grund af ophobede DNA-fejl.
    Efter 40. generation sker der et hurtigt og markant dyk i succesraten for nye fødsler.
    Efter 57. generation når man den øvre grænse, hvor mutationerne er så massive, at afkommet dør umiddelbart efter fødslen.
    "Vi har ikke tidligere kendt til de knæk, vi ser i studiet. Det er heller ikke noget, vi har interesseret os for i den grad før," lyder det fra Jan Bojsen-Møller Secher.
    Perfekt kopi findes ikke
    Det ender galt, fordi hver gang en mus bliver klonet, sniger små mutationer sig ind i dens DNA. Det er en af grundene til, at kloner ikke er identiske kopier af originalen. De nye genfejl bliver – sammen med fejl fra tidligere generationer – givet videre uden undtagelse til den næste klon i rækken. Forskerne har endda opdaget, at ophobningen af fejl sker med ekstra høj hastighed.
    "Det er blevet klart, at mutationer forekommer med en hastighed, der er tre gange højere end hos afkom født gennem naturlig parring," siger Teruhiko Wakayama.
    Han forklarer, at det er den tredobbelte fejlrate, der gør, at man relativt hurtigt ser ophobningen af fejl – allerede fra 27. generation. Fejlene betyder blandt andet, at moderkagens struktur ændres, hvilket hæmmer dyrenes fertilitet.

    Sex er bedre end teknik
    Studiets relevans skyldes særligt én pointe, mener Jan Bojsen-Møller Secher. For når gentagen kloning ender skidt, er det på grund af fraværet af sex.
    Ved naturlig parring videregives kun halvdelen af forældrenes gener til afkommet, hvilket gør det muligt for naturen at sortere i generne. Hvis den ene forælder har et ødelagt gen, sørger naturen som oftest for, at det ikke gives videre. Enten ved at vælge afkom, der ikke bærer fejlen, eller ved at det sunde gen fra den anden forælder tager over.
    Det er et filter, som sikrer, at mutationer ikke hober sig op hos parrede dyr, men som altså ikke findes hos klonede dyr.
    Ikke nok med det viser studiet også, at parring kan være en redningsplan...
    Show more Show less
    7 mins
  • 3 grunde til, at vild natur kan gavne både klima, klart vand og kællingetand

    3 grunde til, at vild natur kan gavne både klima, klart vand og kællingetand
    Mar 24 2026
    Når jeg en sjælden gang imellem får gjort alvor af at hente ungerne tidligt i daginstitution og skole, er noget af det bedste, jeg og ungerne ved, at smøre knækbrødshapsere med ost og servere et koldt glas mælk til.
    På den måde nyder jeg, ligesom mange andre, godt af de gode fødevarer, vi producerer i Danmark.
    Samtidig bidrager jeg desværre også til at forværre to af de mest markante kriser, vi lige nu står i, nemlig klimakrisen og biodiversitetskrisen.
    Når landmanden dyrker hvede til mit knækbrød, og i særdeleshed når han dyrker mad til de køer, der producerer mælk, så lægger han – og indirekte jeg, gennem mit forbrug – beslag på enorme andele af vores landskab.
    Faktisk er omkring 60 procent af det danske landskab under plov.
    Vi danskere har over århundreder omlagt langt størstedelen af vores landskab fra vilde naturlige skovlandskaber med masser af lysninger holdt åbne af vilde dyr og rindende vand til ensartede flader med land- og skovbrug.
    Vores intensive arealanvendelse presser ikke kun naturen, men er den næststørste kilde til drivhusgasser i atmosfæren. De to kriser hænger altså sammen på kryds og tværs.
    Det har jeg sammen med en god håndfuld forskerkolleger skrevet en bog om; 'Vild natur – den glemte løsning på klimakrisen'.
    Mens mere vild natur er den eneste løsning på at vende biodiversitetskrisen, så tænker de fleste nok nærmere på at plante træer eller rejse vindmøller, når man skal nævne klimaløsninger.
    Jeg opsummerer nedenfor 3 centrale pointer fra bogen om, hvorfor genskabelse af vild natur i det danske landskab også kan bidrage til at løse de klimaudfordringer, vi står overfor.
    1. Al omdannelse af landbrugsjord til noget mindre intensivt er godt for klimaet
    Men først: Hvad ligger der i ordene 'vild natur' og 'naturbaserede løsninger'?
    Vild natur er natur, der får lov at udfolde sig på egne præmisser – kort sagt: at give slip. Grundet vores mangeårige forarmelse af naturen i Danmark, vil det dog ofte være nødvendigt at give naturen nogle 'redskaber' tilbage, for at den kan klare sig selv og udvikle sig på egen hånd.
    Ved at genskabe dynamiske processer, der har skabt betingelserne for biodiversitet over millioner af år, hjælper man den vilde natur på vej.
    I Danmark handler det særligt om at få genskabt vandets naturlige bevægelse i vores hårdt drænede landskaber og at sætte store planteædere ud - initiativer, der nogle gange kaldes genforvildning eller 'rewilding'.
    Naturbaserede løsninger indebærer typisk også genetablering af natur, men her er fokus på, hvilke samfundsmæssige problemer genskabelse af naturlige dynamikker kan være med til at løse, udover at være til gavn for biodiversiteten, eksempelvis konsekvenser af klimaforandringerne såsom oversvømmelser.

    Til underkategorien naturbaserede klimaløsninger regner man typisk tiltag, der kan bidrage til at mindske selve klimaforandringerne, for eksempel ved at mindske udledningen af drivhusgasser fra tørvejorder, eller ved at suge drivhusgasser ud af atmosfæren og ned i træers blade, stammer og rødder.
    En stor del af klimapotentialet ved de fleste naturbaserede løsninger ligger i de drivhusgasudledninger, man sparer ved at stoppe den intensive landbrugsdrift, især på drænede lavbundsjorder, men også for de tørre højbundsjorder.
    Derfor er klimapotentialet ved omlægning til vild natur typisk sammenligneligt med alternative arealanvendelser på tidsskala på årtier, for eksempel rejsning af produktionsskov – altså skov, der plantes med det formål at skulle høstes 30-60 år senere afhængigt af træsort – og i visse tilfælde er potentialet større.
    Eksempelvis er det vigtigt at få genskabt naturlig hydrologi ved at hæve grundvandsstanden, når man udtager lavbundsjorder, for at få de nødvendige drivhusgasreduktioner, hvilket typisk gør det uforeneligt med ekstensive produktionsformer.
    Derfor er vild natur en god løsning på vådlagte arealer. Derudover suger vild natur ligesom produktionsskove kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i landskabet, både over og under Jorden....
    Show more Show less
    10 mins
No reviews yet