• Denne simple drik kan hjælpe gamere med at holde fokus, peger studie på
    Mar 25 2026
    Ny forskning peger på, at danskvand kan hjælpe gamere med at holde koncentrationen under lange spilsessioner.
    Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie.
    I studiet bad forskere fra University of Tsukuba i Japan 14 amatørgamere om at spille virtuel fodbold i tre timer ad gangen. Studiet foregik ad to omgange:
    Den ene dag drak deltagerne almindeligt vand
    Den anden dag drak de danskvand
    Under sessionerne målte forskerne blandt andet spillernes:
    reaktionstid,
    pupilstørrelse
    tegn på fysisk stress
    og hvor trætte deltagerne selv følte sig
    Resultaterne pegede ifølge forskerne på, at danskvand kunne hjælpe spillerne med at bevare opmærksomheden og føle sig mindre trætte, end når de drak almindeligt vand.
    Samtidig rapporterede deltagerne, at de nød spillet mere, når de drak danskvand. Forskerne fandt også tegn på, at spillerne begik færre forseelser i spillet, mens deres offensive og defensive præstationer ellers var uændrede.
    Forskerne har en mulig forklaring på effekten. Kulsyren i danskvand kan muligvis stimulere bestemte sanseceller i munden, som kan øge hjernens vågenhed, men studiet undersøgte ikke mekanismen direkte.
    Resultaterne skal dog tolkes forsigtigt. Studiet omfattede kun 14 deltagere, og forskerne sammenlignede heller ikke danskvand med andre drikke som kaffe eller energidrikke.
    Ifølge forskerne kan resultaterne dog potentielt være relevante i andre lignende situationer, hvor mennesker forsøger at holde koncentrationen i længere tid, for eksempel ved natarbejde eller lange køreture.
    Flere studier er dog nødvendige for at undersøge effekten nærmere.
    Studiet er udgivet i tidsskriftet Computers in Human Behavior Reports.
    Show more Show less
    2 mins
  • Findes der en læsekrise blandt danske børn og unge?
    Mar 25 2026
    "Børn og unge skal have læselysten tilbage."
    Sådan lød det fra Jakob Engel-Schmidt (M), da han som kulturminister tidligere på året præsenterede en ny litteraturhandlingsplan.
    Den politiske plan kom i kølvandet på en langstrakt debat om en 'læsekrise' blandt danske børn og unge.
    En krise, som både Jakob Engel-Schmidt og SVM-regeringens undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har talt om som et faktum i medier som Politiken og Berlingske.
    Men er danske børn og unges lyst- og evner til at læse så ringe, at vi kan tale om en læsekrise?

    Det er forskere uenige om.
    Ja, der findes en læsekrise blandt danske børn og unge, siger læseforsker og lektor Simon Skov Fougt til Videnskab.dk.
    Nej, siger en gruppe forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning.
    Uenigheden handler blandt andet om temperament, siger forskerne. Men den er også mere grundliggende og teknisk.

    Vi har talt med følgende forskere:
    Anna Karlskov Skyggebjerg, centerleder og seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning.
    Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning.
    Simon Skov Fougt, lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelsen ved Aarhus Universitet.

    Når forskere og politikere taler om en 'læsekrise' blandt danske børn og unge, drejer det sig om to ting:
    Læseevner: Hvor gode er de til at læse og forstå, hvad de læser.
    Læselyst: Hvor glade er de for at læse.
    Vi starter med læseevner. Siden 2001 er der blevet gennemført to internationale læseundersøgelser i Danmark:
    PISA-testen, der første gang udkom i 2000 herhjemme. Den gennemføres hvert tredje år og tester primært elever i 9. klasse - i nogle tilfælde også 8. og 10. klasser.
    PIRLS-testen, som Danmark for første gang deltog i tilbage i 2006. Den gennemføres på 4. klassetrin hvert femte år.
    I Danmark har vi målt de dårligste resultater af elevernes læseevner i seneste version af begge undersøgelser.
    Det er svært ikke at se de historisk dårlige resultater som udtryk for en læsekrise, siger Simon Skov Fougt, der leder PIRLS-undersøgelserne herhjemme.
    "Og den tendens, vi ser, er, at der er flere svage læsere, som læser endnu dårligere," tilføjer han.
    Da debatten om læsekrisen huserede i 2025, satte seks forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning sig for undersøge, hvad der var op og ned.
    I august 2025 udgav forskerne et videnskabeligt notat med titlen 'Læsekrise eller ej?', hvor de gennemgik viden på området.
    Her skriver forskerne, at de ikke kan "genfinde den læsekrise, som mediedebatten i en periode var præget af."
    "Ja, der er nogle fald i læsekompetencerne," siger Anna Karlskov Skyggebjerg, én af forskerne bag notatet, men pointerer så:
    Vi ved ikke, om det er en vedvarende udvikling - eller om den vender igen. De historisk dårlige resultater kom på bagkant af corona-krisens hjemmeundervisning og kan være et udslag af denne.
    En anden undersøgelse, kaldet PIAAC, viste i 2024, at de unge voksne (16-24-årige) i Danmark faktisk er blevet bedre til at læse de seneste 10 år. Så det peger i anden retning.
    Læseevnen har ligget på et stabilt niveau, siden vi begyndte at måle i start 2000'erne, så der er ikke tale om store og dramatiske udsving eller et nyt og akut opstået problem.
    Uenig
    Men Simon Skov Fougt er uenig i denne udlægning.
    For det første ser han netop en vedvarende udvikling, når han kigger på undersøgelserne over tid.
    "Corona bliver ofte nævnt som en faktor, men det tyder på, at faldet har været undervejs tidligere og har været vedvarende," siger Simon Skov Fougt.
    Til pointen om, at faldet ikke er dramatisk og har ligget på et jævnt niveau, siger læseforskeren:
    "Hvis man bruger den logik og definition, så kan vi heller ikke sige, at vi har en klimakrise. Både den og læsekrisen er en langvarig tilstand, der er blevet forværret. Og så er det vel en krise."
    Læselysten - en svær nød
    Det var uenighederne om læseevnerne. Men hvordan står det til med de unges læselyst?
    Ifølge forskerne er det en lidt sværere nød at knække.
    Anna Karlskov Skyggebjer...
    Show more Show less
    7 mins
  • Sex er bedst! Forskere finder hidtil ukendt problem ved kloning
    Mar 24 2026
    Forestil dig, at du har en tegning, som du vil dele med alle, du kender. Du lægger den i en kopimaskine og tager én kopi. Men i stedet for at bruge originalen næste gang, tager du en kopi af kopien.
    Efter 10, 20 eller 50 kopier af kopien er tegningen mere utydelig og har prikker og streger, som ikke var der fra start.
    Det er præcis, hvad der sker, når man kloner dyr over mange generationer. Det viser et opsigtsvækkende nyt studie, der har været 20 år undervejs, og som afslører, at gentagen kloning har en øvre grænse.
    "Man troede tidligere, at kloner var identiske med originalen, men det er nu blevet opdaget, at dette ikke er tilfældet," lyder det fra studiets medforfatter Teruhiko Wakayama, professor ved Yamanashi University i Japan, til Videnskab.dk.
    Det er korrekt, at man hidtil har troet, at der mestendels var tale om epigenetiske ændringer, når man klonede – altså ikke ændringer i selve DNA'et, men i de knapper, der tænder og slukker for gener, og som opstår som følge af miljø og livsstil.
    Det er derfor ny viden, at der også i høj grad opstår mutationer i selve DNA'et, når man kloner. Det bekræfter Jan Bojsen-Møller Secher, lektor og ph.d. ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet:
    "Det er et spændende og relevant studie. Det er ikke noget, vi har haft så meget fokus på tidligere," fortæller lektoren, der selv forsker i dyrs reproduktion, og som har læst det japanske studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
    Ikke en evighedsmaskine
    Studiet finder, at kloning ikke er den evighedsmaskine, man kunne tro. Den japanske professor Teruhiko Wakayama og hans kolleger har i tidligere studier vist, at gentagen kloning – hvor en mus klones, og klonerne derefter klones igen – kan udføres i op til 25 generationer uden at påvirke afkommets helbred.
    Herefter vidste man ikke, hvordan det ville gå. Det ved man nu. For forskerholdet fortsatte deres eksperimenter i 20 år. Med det resultat, at man har fundet tre afgørende knæk i gentagen kloning:
    Efter 27. generation begynder fødselsraten at falde på grund af ophobede DNA-fejl.
    Efter 40. generation sker der et hurtigt og markant dyk i succesraten for nye fødsler.
    Efter 57. generation når man den øvre grænse, hvor mutationerne er så massive, at afkommet dør umiddelbart efter fødslen.
    "Vi har ikke tidligere kendt til de knæk, vi ser i studiet. Det er heller ikke noget, vi har interesseret os for i den grad før," lyder det fra Jan Bojsen-Møller Secher.
    Perfekt kopi findes ikke
    Det ender galt, fordi hver gang en mus bliver klonet, sniger små mutationer sig ind i dens DNA. Det er en af grundene til, at kloner ikke er identiske kopier af originalen. De nye genfejl bliver – sammen med fejl fra tidligere generationer – givet videre uden undtagelse til den næste klon i rækken. Forskerne har endda opdaget, at ophobningen af fejl sker med ekstra høj hastighed.
    "Det er blevet klart, at mutationer forekommer med en hastighed, der er tre gange højere end hos afkom født gennem naturlig parring," siger Teruhiko Wakayama.
    Han forklarer, at det er den tredobbelte fejlrate, der gør, at man relativt hurtigt ser ophobningen af fejl – allerede fra 27. generation. Fejlene betyder blandt andet, at moderkagens struktur ændres, hvilket hæmmer dyrenes fertilitet.

    Sex er bedre end teknik
    Studiets relevans skyldes særligt én pointe, mener Jan Bojsen-Møller Secher. For når gentagen kloning ender skidt, er det på grund af fraværet af sex.
    Ved naturlig parring videregives kun halvdelen af forældrenes gener til afkommet, hvilket gør det muligt for naturen at sortere i generne. Hvis den ene forælder har et ødelagt gen, sørger naturen som oftest for, at det ikke gives videre. Enten ved at vælge afkom, der ikke bærer fejlen, eller ved at det sunde gen fra den anden forælder tager over.
    Det er et filter, som sikrer, at mutationer ikke hober sig op hos parrede dyr, men som altså ikke findes hos klonede dyr.
    Ikke nok med det viser studiet også, at parring kan være en redningsplan...
    Show more Show less
    7 mins
  • 3 grunde til, at vild natur kan gavne både klima, klart vand og kællingetand
    Mar 24 2026
    Når jeg en sjælden gang imellem får gjort alvor af at hente ungerne tidligt i daginstitution og skole, er noget af det bedste, jeg og ungerne ved, at smøre knækbrødshapsere med ost og servere et koldt glas mælk til.
    På den måde nyder jeg, ligesom mange andre, godt af de gode fødevarer, vi producerer i Danmark.
    Samtidig bidrager jeg desværre også til at forværre to af de mest markante kriser, vi lige nu står i, nemlig klimakrisen og biodiversitetskrisen.
    Når landmanden dyrker hvede til mit knækbrød, og i særdeleshed når han dyrker mad til de køer, der producerer mælk, så lægger han – og indirekte jeg, gennem mit forbrug – beslag på enorme andele af vores landskab.
    Faktisk er omkring 60 procent af det danske landskab under plov.
    Vi danskere har over århundreder omlagt langt størstedelen af vores landskab fra vilde naturlige skovlandskaber med masser af lysninger holdt åbne af vilde dyr og rindende vand til ensartede flader med land- og skovbrug.
    Vores intensive arealanvendelse presser ikke kun naturen, men er den næststørste kilde til drivhusgasser i atmosfæren. De to kriser hænger altså sammen på kryds og tværs.
    Det har jeg sammen med en god håndfuld forskerkolleger skrevet en bog om; 'Vild natur – den glemte løsning på klimakrisen'.
    Mens mere vild natur er den eneste løsning på at vende biodiversitetskrisen, så tænker de fleste nok nærmere på at plante træer eller rejse vindmøller, når man skal nævne klimaløsninger.
    Jeg opsummerer nedenfor 3 centrale pointer fra bogen om, hvorfor genskabelse af vild natur i det danske landskab også kan bidrage til at løse de klimaudfordringer, vi står overfor.
    1. Al omdannelse af landbrugsjord til noget mindre intensivt er godt for klimaet
    Men først: Hvad ligger der i ordene 'vild natur' og 'naturbaserede løsninger'?
    Vild natur er natur, der får lov at udfolde sig på egne præmisser – kort sagt: at give slip. Grundet vores mangeårige forarmelse af naturen i Danmark, vil det dog ofte være nødvendigt at give naturen nogle 'redskaber' tilbage, for at den kan klare sig selv og udvikle sig på egen hånd.
    Ved at genskabe dynamiske processer, der har skabt betingelserne for biodiversitet over millioner af år, hjælper man den vilde natur på vej.
    I Danmark handler det særligt om at få genskabt vandets naturlige bevægelse i vores hårdt drænede landskaber og at sætte store planteædere ud - initiativer, der nogle gange kaldes genforvildning eller 'rewilding'.
    Naturbaserede løsninger indebærer typisk også genetablering af natur, men her er fokus på, hvilke samfundsmæssige problemer genskabelse af naturlige dynamikker kan være med til at løse, udover at være til gavn for biodiversiteten, eksempelvis konsekvenser af klimaforandringerne såsom oversvømmelser.

    Til underkategorien naturbaserede klimaløsninger regner man typisk tiltag, der kan bidrage til at mindske selve klimaforandringerne, for eksempel ved at mindske udledningen af drivhusgasser fra tørvejorder, eller ved at suge drivhusgasser ud af atmosfæren og ned i træers blade, stammer og rødder.
    En stor del af klimapotentialet ved de fleste naturbaserede løsninger ligger i de drivhusgasudledninger, man sparer ved at stoppe den intensive landbrugsdrift, især på drænede lavbundsjorder, men også for de tørre højbundsjorder.
    Derfor er klimapotentialet ved omlægning til vild natur typisk sammenligneligt med alternative arealanvendelser på tidsskala på årtier, for eksempel rejsning af produktionsskov – altså skov, der plantes med det formål at skulle høstes 30-60 år senere afhængigt af træsort – og i visse tilfælde er potentialet større.
    Eksempelvis er det vigtigt at få genskabt naturlig hydrologi ved at hæve grundvandsstanden, når man udtager lavbundsjorder, for at få de nødvendige drivhusgasreduktioner, hvilket typisk gør det uforeneligt med ekstensive produktionsformer.
    Derfor er vild natur en god løsning på vådlagte arealer. Derudover suger vild natur ligesom produktionsskove kulstof ud af atmosfæren og lagrer det i landskabet, både over og under Jorden....
    Show more Show less
    10 mins
  • Skal rummet opfattes som Jordens 8. kontinent?
    Mar 24 2026
    Et af de centrale budskaber på det nylige store økonomiske topmøde i Davos i Schweiz (19. til 23. januar 2026) var, at vi skal til at opfatte verden på en anden måde - at en ny politisk og økonomisk verdensorden er på vej.
    Også rummet blev diskuteret i Davos, og her var budskabet, at rummet nu har en så stor betydning, at det er mere relevant at opfatte rummet omkring Jorden som et 8. kontinent.
    Rummet er nemlig nu blevet en så central del af samfundet, at det ikke længere har mening bare at opfatte rummet som et sted, hvor man engang imellem sender en satellit op.
    Rummet har central betydning i dag
    At man i Davos har kaldt rummet for det 8. kontinent, skyldes den afgørende politiske betydning, rummet har for et moderne samfund - ganske som kontinenterne har for os på Jorden - indenfor områder som:
    Kommunikation og overvågning
    Samarbejde
    Militær
    Økonomi
    Herunder vil vi gennemgå de forskellige områder og deres betydning.
    Kommunikation og overvågning er afhængigt af rummet
    Betydningen af rumfarten vokser især indenfor områder som kommunikation og overvågning af Jordens ressourcer og klima.
    Selv logistik, hvad angår transport af varer og mennesker, er blevet stadigt mere afhængig af GPS og dermed af rummet.
    Vi vil her bare nævne et enkelt eksempel, nemlig det nye begreb der kaldes megakonstellationer. En megakonstellation er et stort antal satellitter, der samarbejder om at løse en bestemt opgave.
    Det mest berømte eksempel er internetsatellitterne Starlink, der nu omfatter næsten 10.000 styks, og som leverer global kommunikation og internet direkte til brugerne på Jorden. Der er også andre, men mindre megakonstellationer, som især leverer en 24/7 overvågning af Jorden.
    Der kan naturligvis være tale om militær overvågning, men lige så vigtig er en økonomisk overvågning af landbrugsområder, eller en overvågning både af vejr og klima.
    Den politiske udfordring bliver at finde regler for at bruge rummet, især fordi Kina og andre lande er ved at opbygge tilsvarende konstellationer, der i løbet af de næste 10-20 år meget let kan bringe antallet af satellitter i bane om Jorden op på over en million.
    Nok er der god plads i rummet, men når vi får så mange satellitter, er det bydende nødvendigt med færdselsregler.

    Militær betydning: Ukraine-krigen har vist, at rummet er vigtigt
    Rummets militære betydning er også blevet meget tydelig under Ukraine-krigen, hvor GPS og Starlink har spillet en helt afgørende rolle.
    Ukraine-krigen har vist os, at den ny tids våben er sværme af præcisionsstyrede droner. Selv om mange skydes ned, så vil nogle få altid komme igennem, og hvis de rammer præcist, kan selv deres ret små bomber anrette store ødelæggelser - noget, vi ser netop nu med Ukraines energiforsyning.
    Men droner er meget afhængige af både GPS og kommunikation via Starlink, som er et privat firma ejet af Elon Musk. Han kan i princippet bestemme, hvem der skal kunne anvende Starlink, og hans afgørelser har derfor stor indflydelse på krigens gang. En nøjere diskussion af dette emne kan læses i denne artikel fra BBC.
    Den amerikanske såkaldte 'Golden Dome', som skal beskytte mod atomangreb, er et uhyre kompliceret system helt baseret på satellitter og raketvåben placeret i rummet. Golden Dome skal kunne ødelægge disse raketter med missiler baseret på Jorden og måske også ude i rummet. Her skal der træffes så hurtige afgørelser, at AI nok kommer til at spille en afgørende rolle.
    Disse to udviklinger tegner et dystert billede af fremtiden i rummet, især når andre lande (Kina) begynder at opbygge lignende systemer.
    I fremtiden er magtbalancen på Jorden helt afhængig af, hvad man har ude i rummet.
    Samarbejde eller hvert land for dig?
    Et af de helt afgørende temaer i debatterne om rumfarten bliver, om vi skal samarbejde, eller om det er hvert land for sig.
    Den Internationale Rumstation, ISS, er jo det lysende eksempel på, at samarbejde er både muligt og gavnligt, men det er muligt, at denne tid er ved at være forbi.
    Flere og flere lande arbejder nemlig...
    Show more Show less
    7 mins
  • Ung dansk forsker vil styrke unges mentale sundhed: Nu får hun kæmpe hæderspris
    Mar 24 2026
    Lektor Majse Lind fra Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet modtager årets Nils Klim-prisen fra Universitetet i Bergen.
    Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
    Nils Klim-prisen er blandt de mest prestigefyldte nordiske forskningspriser for yngre forskere, og den uddeles af Holbergkomitéen på vegne af det norske Stortinget, Norges lovgivende forsamling.
    Majse Lind er lektor i klinisk psykologi, og hun modtager prisen for sin tværfaglige forskning i mental sundhed med særligt fokus på lidelser blandt unge og ældre.
    Her undersøger hun blandt andet, hvordan de historier, mennesker fortæller om sig selv, kan bruges til at identificere og behandle psykologiske udfordringer som personlighedsforstyrrelser og identitetsrelaterede problemer.
    Hun har publiceret mere end 50 videnskabelige artikler og er en af forskningslederne på den tværfaglige indsats AI:MIND på Aalborg Universitet, som har til formål at styrke unges mentale sundhed gennem AI-samtaler.
    "At blive anerkendt for min forskning, som med Nils Klim-prisen, føles dybt meningsfuldt," siger Majse Lind i pressemeddelelsen og tilføjer:
    "Som ung forsker foregår meget af arbejdet stille og roligt – drevet af nysgerrighed, engagement og en langsigtet tro på vigtigheden af de spørgsmål, man stiller. At få det arbejde anerkendt på denne måde er utroligt bekræftende," siger hun.
    Nils Klim-prisen overrækkes ved en ceremoni i Bergen i Norge den 4. juni.
    Show more Show less
    1 min
  • Ældgamle farer gør os stadig mest bange
    Mar 24 2026
    Får slanger og højder det til at løbe dig koldt ned ad ryggen? Så er du langt fra alene. Et nyt studie viser, at nogle former for frygt stadig rammer kroppen hårdere end andre.
    Det skriver den videnskabelige non-profit-organisation PLOS på baggrund af det nye studie udgivet i deres tidsskrift PLOS One.
    Forskere fra blandt andet Charles University i Tjekkiet har undersøgt, hvordan 119 personer reagerede på billeder af både gamle (evolutionære) og moderne farer, for at teste om der var forskel på, hvad vi er mest bange for.
    Forskerne arbejdede med fire typer trusler:
    Giftige slanger - gamle (evolutionære)
    Højder - gamle (evolutionære)
    Skydevåben - moderne
    Luftbåren sygdom - moderne
    Deltagerne fik også vist billeder af blade fra træer som kontrol, så der var noget neutralt at sammenligne med.
    Imens målte forskerne hudens modstand mod elektrisk strøm. Når vi sveder, falder modstanden i huden, og det bruges som et tegn på, at kroppen reagerer på frygt. Desuden blev deltagerne bedt om selv at vurdere, hvor bange de var for de forskellige farer.
    Alle typer af trusler fik forsøgsdeltagernes kroppe til at reagere mere end de neutrale billeder. Men forskerne oplevede forskelle i styrken af reaktionerne.
    De fandt at,
    Højder og giftige slanger udløste de mest intense fysiologiske reaktioner
    Skydevåben og luftbåren sygdom udløste mindre intense reaktioner
    Ifølge forskerne peger resultaterne dog ikke på en simpel opdeling mellem gamle (evolutionære) og moderne farer. Reaktionerne på højder og slanger var nemlig forskellige på flere punkter, selv om begge regnes som evolutionære trusler.
    For eksempel udløste billeder af højder de hyppigste kropslige reaktioner blandt deltagerne, selvom deltagerne selv vurderede, at slanger var den fare, der fremkaldte størst frygt.
    Det kan ifølge forskerne tyde på, at kroppen reagerer mere automatisk på slanger, uden at vi nødvendigvis selv er bevidste om det
    Forskerne understreger samtidig, at studiet har begrænsninger. Målingerne af hudens reaktion sker relativt langsomt, så nogle reaktioner kan have overlappet hinanden.
    Derfor peger forskerne på, at der er behov for mere forskning, for bedre at forstå hvordan vi reagerer på forskellige trusler.
    Show more Show less
    2 mins
  • Kontroversiel debat: Kom vores abeforfader fra Europa – ikke fra Afrika?
    Mar 24 2026
    De tidligste menneskeaber levede i træerne. Men på et tidspunkt kravlede de ned og begyndte at eksperimentere med at gå på to ben.
    Den tobenede gang har længe været anset for at være en milepæl i menneskets udvikling. Men hvornår og hvor begyndte vores abeforfædre at tage deres første spæde skridt?
    Et nyt fund af en 7,2 millioner år gammel lårbensknogle i Bulgarien sparker nu liv i en følelsesladet debat om menneskets oprindelse og udvikling.
    Forskerne bag et nyt studie om det fossile lårben mener nemlig, at knoglen stammer fra en menneskeabe, som var i stand til at gå på to ben. Og det rokker ved fortællingen om, at Afrika er menneskehedens vugge. I stedet mener forskerne bag studiet, at vores tidlige forfædres evne til at gå på to ben blev udviklet i Europa.
    "Siden 1980'erne har der været enighed om, at mennesket opstod og udviklede sig i Afrika. Så det er på mange måder kontroversielt pludselig at påstå, at vores tidligste forfædre i stedet gik rundt i Europa," siger Ole Høiris, som er docent emeritus på Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og har studeret teorier om menneskets udvikling gennem en årrække.
    Ligesom andre forskere påpeger han, at der er meget store usikkerheder ved påstanden om, at lårbensknoglen stammer fra en tidlig forfader til mennesket – og at den var i stand til at gå på to ben.
    Ikke fra Afrika?
    Flere af forskerne bag det nye studie er i forvejen kendt for at udfordre den fremherskende teori om, at mennesket både opstod og udviklede sin tobenede gang i Afrika.
    I stedet mener de, at vores abeforfædre begyndte at gå på to ben i Europa og senere vandrede til Afrika, hvor de videreudviklede sig til at blive til mennesker.
    Selvom teorien er kontroversiel er der faktisk fundet flere fossile menneskeaber i Europa, som i de senere år har givet en smule mere medvind til ideen, fortæller Ole Høiris.
    Der er eksempelvis fundet fossiler fra menneskeaber, som levede i Grækenland for 8-9 millioner år siden (Ouranopithecus) og i Tyrkiet (Anadoluvius turkae) for 8,7 millioner år siden.
    "Det ældste fund af en menneskeabe i Afrika er omkring syv millioner år gammelt. Så vi har faktisk ingen fund i Afrika fra perioden før. Men der er til gengæld gjort en række ældre fund i Europa i et bælte nord for Middelhavet," siger Ole Høiris.

    "Vi ved det i bund og grund ikke."
    Han understreger dog, at manglen på fossile rester af menneskeaber i Afrika, som er ældre end syv millioner år, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at menneskeaberne ikke har været til stede i Afrika tidligere.
    "Vi er så langt tilbage i tiden, at det slet ikke er usandsynligt, at vi bare ikke har fundet spor efter dem," siger Ole Høiris.
    Samtidig kan man ikke vide, om knoglefundene fra Europa stammer fra menneskers eller chimpansers forfædre – eller måske forfædrene til en helt tredje gren af menneskeaberne, som er uddød.
    "Vi ved det i bund og grund ikke. Men der er stor prestige i at have fundet de tidligste spor efter mennesket, så derfor vil du se forskellige forskningsgrupper argumentere for, at lige netop deres fund tilhører menneskets udviklingslinje og ikke chimpansers, gorillaers eller andre arters," siger Ole Høiris.
    Et racistisk bagtæppe
    Debatten om menneskets oprindelse bliver ifølge Ole Høiris yderligere betændt af sin ubehagelige, racistiske fortid.
    "Frem til 1950'erne var man overbevist om, at mennesket kun kunne være opstået i Europa eller måske Asien. I 1950'erne kom ideen om, at det zoologiske menneske måske nok var opstået i Afrika, men at hjernen først havde udviklet sig, da mennesket kom til Europa og Asien," siger han.
    Først i 1980'erne blev evolutionsforskere enige om, at det fuldt færdige, moderne menneske (Homo Sapiens) kom fra Afrika, fortæller Ole Høiris.
    "Derfor gør det ondt, når nogle pludselig igen vil gøre Europa til et afgørende sted for menneskets udvikling, fordi det bliver til et ekko af den gamle debat, som var præget af racistiske ideer."
    24 kilos kvindelig hovedrolle
    Det nye fund af lårbensknoglen stammer fra...
    Show more Show less
    6 mins